Pressemeddelelse fra FOF: Nu kan I komme på parvandringer gennem FOF Nordsjælland

Pressemeddelelse

Pust nyt liv i parforholdet
Samtaler i naturen bygger bro

Samtaler i naturen krydret med grundig vejledning og klare spilleregler kan give nyt liv i et forhold, der er på vej til at kuldsejle. Det viser erfaringerne fra en lang række parvandringer i naturen, som ægteparret Poula Helth og Hans Jørn Filges de senere år har gennemført for skilsmissetruede par. Og ægteparret har så at sige taget deres egen medicin. For 15 år siden var de på vej til at gå fra hinanden. Men de besluttede sig for lige at give forholdet en ekstra chance. De fandt ud af, at de var holdt op med at lytte til hinanden. Og det havde undermineret den gensidige respekt. Så de udviklede et sæt spilleregler, hvor de skiftedes til at lytte – helt uden afbrydelser. Det virkede. De genvandt glæden ved hinanden. Og ægteparret, der begge er succesfulde samtaleeksperter, besluttede, at når det virkede for dem, så kunne andre også have glæde af det. Det har resulteret i flere bøger. Og de har blandt andet i samarbejde med Gentofte Kommune udbudt parvandringer, der har pustet nyt liv i en række parforhold.

Nu har ægteparret indledt et samarbejde med FOF Nordsjælland, der til september udbyder kursusforløb med Poula Helth og Hans Jørn Filges samt Johannes Batzer, der var med til at udvikle konceptet ”Parvandringer i naturen” i 2019. Poula Helth understreger, at der ikke er tale om mirakelkur:  ”En skilsmisse kan være det rigtige valg. Men det er et valg, der har en pris. Måske er der børn involveret. Eller en bolig, der skal fraflyttes. Under alle omstændighed er et brud aldrig let. Derfor kan det være værd at spørge sig selv, om der stadig er et håb om at kunne genskabe noget af den gnist og tiltrækning, der i sin tid var grund til, at man fandt sammen. Eller om man kan få metoder til at tale sammen, selv om man er skilt.”

Hans Jørn Filges fremhæver, at selv om deres kurser især har været brugt af ægtepar, så kan de anvendes i alle nære relationer: ”Vores metode kan bruges af alle, der har brug for at bygge bro over en menneskelig kløft. Det kan måske være en mor og en datter, der er kommet på kant med hinanden. Eller et søskendepar, der ikke længere ses. Det vigtigste er, at man møder op med et åbent sind og et ønske om at ændre relationen til noget bedre. Alle er velkomne”.

Kursusforløbet består af en blanding af webinarer og samtalevandringer i naturen. Du kan læse mere og tilmelde dig på www.fof-nordsjaelland.dk

Med venlig hilsen

FOF Nordsjælland

RELATERET NYHED

Tilbud på vores bog “Tal Sammen”: En god bog til sommerferien, hvis du vil lære mere om samtaler med din partner.

TILBUD: TAL SAMMEN – VILJEN TIL BEDRE PARFORHOLD Kan nu købes for 100 kr. + porto Skriv til hjf@poulahelth.dk for…

”Par i bevægelse i naturen” er blevet evalueret og viser, der er evidens for konceptet. Læs mere her.

”Par i bevægelse i naturen” er blevet evalueret og viser, der er evidens for konceptet. Læs mere her. Evalueringsrapport (18…

Udsalg på bogen “Tal Sammen – viljen til bedre parforhold”

Udsalg på bogen "Tal sammen  - viljen til bedre parforhold" er til salg for 200 kr + porto. Normalpris 300…

Den 5. September 2019 holdt vi oplæg i Helsingør for Partnerskabet ABC for mental sundhed

Den 5. September 2019 holdt vi oplæg i Helsingør for Partnerskabet ABC for mental sundhed.  Næsten 60 deltagere i konferencen hørte…